Kylling og blomkål i krydret kokossauce med ris

0
8

Hvem siger, det skal være kedeligt at spise sundt? I hvert fald ikke os! Prøv f.eks. denne sunde, nærende og ikke mindst velsmagende ret med kylling, blomkål, fuldkornsris og kokossauce. Den kan laves på bare 30 minutter. Velbekomme.

Kylling med blomkål, ris og krydret kokossauce 

2 personer1 dl fuldkornsris, gerne sorte
Havsalt
4 fed hvidløg
4 tsk. ekstra jomfruolivenolie
½ tsk. chiliflager
2 kyllingefileter
Sort peber, friskkværnet
4 dl grøntsagsbouillon
2 tsk. ingefær
1 blomkål
1½ dl kokosmælk
20 g cashewnødder
2 stilke bredbladet persille 

Sådan laver du kylling med tilbehør

  • Kog risene efter emballagens anvisning. Tilsæt lidt salt.
  • Snit hvidløg i ultrafine skiver, og steg dem gyldne i 2 tsk. olie på en pande. Kom chilien ved, og kom hvidløg og chili over på en tallerken.
  • Vask panden, skær kylling i tern, og steg dem i 2 tsk. olie, til de er gyldne. Krydr med lidt salt og peber.
  • Kom hvidløg og chili ved. Spæd op med bouillon, riv ingefær fint, og kom det i. Lad det simre i 5 min.
  • Del blomkål i små buketter, og kom dem i retten. Hæld kokosmælk over, og lad retten simre i 3 min. Smag til med salt og peber.
  • Rist nødderne. Skær persillen groft, og anret risene med kylling, nødder og persille.

TIP!

Vil du spare kalorier, så erstat de sorte ris med fintrevet blomkål.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here